Michael Nielsen er marketing- og webansvarlig hos Nordic Rooftop og arbejder målrettet med at løfte både hjemmeside og webshop, så virksomhedens visuelle udtryk matcher den høje kvalitet på tagterrasser og grønne løsninger. Med mere end 12 års erfaring med SEO og online marketing sikrer han, at Nordic Rooftop er synlig de rigtige steder, og at besøgende nemt kan finde den rette løsning – uanset om de kommer fra Google, sociale medier eller nyhedsbreve.
Til daglig har Michael ansvaret for alt fra struktur og opbygning af sitet til tekster, billeder og video, der tydeligt formidler Nordic Rooftops projekter og kompetencer. Han arbejder tæt sammen med retsen af teamet for at omsætte tekniske løsninger til letforståeligt indhold, der inspirerer både arkitekter, entreprenører og bygherrer.
Ud over arbejdet hos Nordic Rooftop driver Michael også sin egen virksomhed som SEO-konsulent, hvor han hjælper større virksomheder i Danmark, Norge og Sverige med at skabe mere trafik og flere kvalificerede leads via Google. Her kombinerer han den lange SEO-erfaring med teknisk indsigt, datadrevet analyse og praktisk erfaring fra e-handel og webudvikling, hvilket også kommer Nordic Rooftop til gode i den løbende udvikling af den digitale forretning.